top of page

Profil i 7. klasse - hvad er det?

En profil er i vores sprog en særlig måde at gå til undervisningen på. Hvad det betyder, er der her på hjemmesiden givet nogle gode eksempler på. For man har nemlig de samme fag, og man skal også til de samme prøver efter 9. klasse.

 

Man kan komme til Rom på mange måder.

 

Efter 7. - 9. klasse kommer man frem til de samme prøver. Som du kan se på illustrationen, er der to klasser, der har et natur-videnskabeligt (matematik, fysik, biologi osv.) udgangspunkt og to klasser med et humanistisk (sprog, historie og samfund). Desuden er den enkelte klasse også rettet mod noget praktisk eller mod samfundet.

 

Vi taler om, at der skal være sammenhæng mellem den teori, vi arbejder med og den praksis, der skal komme ud af det. I skoleverdenen kalder vi det for at undervisningen skal være anvendelsesorienteret.

 

​Selvom der bliver 4 profilklasser på 7. klassetrin i næste skoleår, bliver der både i 7. og de senere år mulighed for at arbejde sammen på tværs af klasserne i særlige forløb.

 

Som et led i den internationale dimension vil alle udskolingselever på et tidspunkt skulle besøge og måske endda have besøg af en klasse fra et andet land. Vi samarbejder med skoler i udlandet. Derfor skal du som elev på Lindehøjskolen være åben overfor at blive indkvarteret i private hjem i udlandet. Som familie skal I være klar til at åbne jeres hjem for besøgende skoleelever.

 

Klik på profilnavnet (Sundhed & Science, Sprog & Medier, Globus eller Kommunikation & Samarbejde) på illustrationen for at læse nærmere om hver enkelt profil.

bottom of page