top of page

Ny i udskolingen

Mange elever bliver overraskede, når de begynder i 7. klasse. Der skal arbejdes mere med fagene, der kommer fire nye fag og lektierne bliver langt flere.

 

Derfor vil den første periode være præget af arbejde, hvor der sættes fokus på at få gode arbejdsvaner og – metoder. Det er vigtigt at få arbejdet med det faglige indhold på en fornuftig og konstruktiv måde, at der bliver styr på skolearbejdet, så bliver det sjovere at lære nyt, man trives bedre og bliver mere tryg i hverdagen.

 

Skemaerne vil derfor i denne første periode ikke være benævnt med de sædvanlige fag, men der tages alligevel udgangspunkt i faglige emner fra fagenes indhold.

 

Det er stadig vigtigt, at du møder veludhvilet op til undervisningen, har fået morgenmad, har lavet lektier og har orden i skoletasken.

 

Desuden skal du tage stilling til, om du vil benytte din egen PC eller Tablet/Ipad i undervisningen. Du kan leje et skab til dine personlige
 

 

 

 

 

ejendele, så telefon, pc, pung og materialer i det hele taget kan være forsvarligt lukket inde, når du har brug for dette.

 

Der er ingen tvivl om, at kravene bliver større, og du synes måske, det kan være en uoverkommelig opgave. Der er desværre ingen nemme løsninger på dette.

 

At gå i skole er et arbejde, en investering i ens egen fremtid. Dette arbejde skal passes på bedste vis, men samtidig skal man også have tid til sport, venner og andre interesser. Du skal finde ud af, hvordan du kan få tingene til at gå op i en højere enhed.

 

Fortvivl ikke. Mange andre før dig har kunnet finde ud af det, og skulle du have brug for hjælp til at komme i gang, finde ud af den nye udfordring, kan dine lærere hjælpe dig på vej med nogle gode ideer.

 

Men husk at det også først og fremmest bliver sjovt og spændende.

bottom of page