top of page

Sundhed & Science

Så skal der nørdes​


Her er der fokus på sundhed, videnskab og fordybelse.


Fysik/kemi, geografi og biologi samles i et fag: SCIENCE. Dette er en naturlig fortsættelse af faget natur/teknik. Vi samler fagene for at gøre det tydeligt, hvordan den virkelige verden fungerer og hvorfor man er nødt til at få problemer belyst fra flere forskellige vinkler. Under emnet atomkraft er der den fysik/kemiske vinkel som viser processen, den biologiske, der kan forklare konsekvenserne, samt den geografiske, hvor man lærer om hvor det er bedst at lægge et atomkraftværk.


For os handler sundhed ikke kun om motion og mad. Begrebet skal forstås på mange måder, f.eks. en sund tankegang, måden vi omgås hinanden, velvære osv.
For os er fordybelsen meget vigtig, her får du mulighed for virkelig at fortabe dig i et emne eller område.


Vi har så vidt mulig en videnskabelig arbejdsgang i undervisningen. Dvs. at opstille hypotese, undersøge, observere og konkludere. Undervisningen vil så vidt muligt være praktisk orienteret, f.eks. kunne vi i matematik måle vinkler eller beregne forhold på en cykel i stedet for på figurer i bogen.


Den videnskabelige tilgang lægger op til projektarbejde, der går på tværs af fagene. Helt konkret vil der hen over året været et antal temaer, som behandles i alle relevante fag. Dansk bliver også meget sjovere når der er tid til fordybelse. En tekst kan også dissekeres. Men dansk er også en disciplin lige som f.eks. fodbold, der er teknikker og strategier, der skal læres og trænes således, at man på holdet kan opnå et fælles resultat eller et fælles mål. Som i fodbold så vel som i dansk er det sjovest, når alle kan de basale teknikker og arbejder efter det samme mål.

 

Vi har et meget ambitiøst mål for idræt. Hver elev skal udfordres og have mulighed for nye kropslige udfoldelser. På sundhed og Science møder vi kl. 8.00 og starter dagen med morgen idræt. Her får vi pulsen op, søvnen ud af kroppen og bliver parate til en ny dag. På denne måde er vi også med til at opbygge en grundform hos alle elever.
 

Vi vil igennem alle tre år have et samarbejde med en skole i et andet land i Europa.

bottom of page