top of page

Har du gemt en lille journalist i maven? Kan du lide at samarbejde og skabe nye ideer? Så er denne profil lige noget for dig!


På denne profil bliver du automatisk ”journalist” på skolens officielle webavis. Her laver vi hele skoleåret indlæg, som udgives på webavisen. Det er derfor vigtigt, at du ved, hvordan man kommunikerer.



Du får også et nyt fag ”kommunikation”. Her arbejder vi med at kommunikerer gennem de forskellige medier. På klassens blog præsenterer vi bl.a. reklamer, artikler, billeder, diagrammer, videoer, podcasts - kun fantasien sætter grænser! Bloggen er der, hvor vi øver os og får feedback fra klassekammerater, lærere og samarbejdspartnere.



Netværk uden for skolen er også vigtigt i vores klasse. Sammen med forskellige samarbejdspartnere skaber vi nye ideer i undervisningen. Derfor skal vi samarbejde med elever fra andre lande og med virksomheder, som kan bruge klassens ideer fra undervisningen og omvendt.

Samarbejde er vigtig i den daglige undervisning her. Vi lærer af hinanden, og derfor er det vigtigt, at du kan tage ansvar og lytte til andre ved teamsamarbejde. Du skal være aktiv ved teamarbejde - målrettet, og i det forpligtende fællesskab er det vigtigt, at du kan overholde deadlines. Vi arbejder målrettet med team- og classbuilding i idræt, så klassen i fællesskab bliver stærkere og opnår de bedste resultater.

Kommunikation & Samarbejde

bottom of page